508
— Men her, Joan, her var dog din Moders Hjem — find dig et Fædreland her.
Joáns Stemme lød haardere, mens han svarede langsomt:
— Hvis dette er et Fædreland, er det ikke mit.
Og smerteligere, mens han stirrede ud i Natten, sagde han:
— De elsker det ikke, fordi de endnu har det. Og hvis der var En, som elskede det, da vilde de stene ham.
Han stod lidt.
— Vi skal gaa, sagde han.
— Lad mig føre dig, sagde Erik og tog hans Arm.
De gik tavse. Begge følte, at den andens Legeme skjalv — som af Kulde.
De kom forbi Kirkegaardsmuren.
— Det er Kirkegaarden, sagde Erik.
— Ja.
— Mon de har faaet Fred? sagde Erik.
Joán svarede ikke og de talte ikke mer.
Men da de stod foran „Danmark“s Port, sagde Erik og Ordene brast frem:
— Joán, jeg synes, dette er altfor sørgeligt.
