Denne side er blevet korrekturlæst
505
— Vi er spøgefulde her i vort Danmark sagde han: og spøgefuldest ta’er vi paa Næstens Rygte og Liv …
— Men du holder jo dog saa meget af hende, sagde Joán, der bestandig tænkte paa Eriks Hustru.
— Ja, … og hun maaske ogsaa af mig.
— Men, blev han ved: det er altsaa gaaet galt.
— Ja, hviskede Erik, og begge betragtede Mørket.
De tav igen, til Joan sagde og brød Stilheden:
— Hvem købte din Jord?
— Købmanden.
— Han?
— Ja, sagde Erik: han har en stærk Haand og … ta’er vel ogsaa Stumperne. Vi fra Gaardene, du, hænger kun ved Hovedbygningerne af Bondekøbmandens Naade.
Han tav et Nu. Saa sagde han:
— Og saa en Dag skal Bestyreren føre Forretningen videre, men først skal han tjene — de syv Aar.