Denne side er blevet korrekturlæst
36
som et Par Katte, mens de rutheniske Vaskepiger hylede.
— Hold Kæft, I rutheniske Mære, raabte Josef.
— Paa’en, paa’en, raabte Dmeter og sprang Kokkene tilhjælp.
— Klø dem, klø dem, raabte Josef med Hænderne begravet i sine ungarske Bukser: Klø dem, de serbiske Svin.
Serberne hvinede, for Rumænerne havde bidt dem i deres nøgne Arme.
— Klø dem, klø dem …
— Hjælp, Hjælp.
Det var Pigerne, der hvinede.
— Stille.
— Er I gale?
Det var Faderens Stemme, der lød fra et Vindu — højt over Støjen.
Og pludselig hørte de Ane, der raabte fra et andet Vindu, ud i Halvmørket, gennem Skrigene:
— Josse, Josse.
— Hvor er Hr. Joán? raabte Faderen.
Der var blevet stille. Som Skygger sneg de sig alle væk — bort i Mørket. Men Joán
