474
Men saa sagde hun:
— Ens egen Mening, Grev Ujházy, tror De ikke, den døer hen?
Og idet hun saá hen for sig, sagde hun:
— Her i Landet tror jeg kun, vi har fem eller seks Meninger — — — der er ikke Plads til flere. Og alt det andet kommer der ikke Vækst i.
— Nej, sagde Præsten, der havde stillet sig ved Siden af sin Kone: Her i Landet tier mange af de Bedste og alle de næstværste ler — —
— Ler?
— Naa, sagde Præsten, i denne Egn smiler man kun. Men Smilet kan udrette det samme.
Fruen havde rakt sin Haand op over sin Skulder:
— Min kære Ven.
Og de to mødtes i et Haandtryk.
Joán havde med Øjnene fulgt deres Hænder. Og som om han i et Spring satte ud i sine egne Ord begyndte han at tale om François de Monthieu og Guy de Maupassant og Paul Hervieu, hans Ven, hvis Tale han havde hørt i Akademiet; og om Mme Vardot, til hvem Turgénjew havde
