473
Fru Raabel, der virrede beskedent med Levkøjdusken frem og tilbage, sagde:
— Ja, maaske kan vi Stakler herhjemme ogsaa vort.
— En Smule, sagde hun.
Forstanderen, der et Øjeblik havde været lidt fortumlet over Fru Lorentzens Hjerteligheder med Fru Raabel, skyndte sig at sige:
— Det herhjemme fra er jo det, som vi forstaar med Hjertet … Og han var i samme Nu saa inderlig glad ved den pludselige Tanke om, at Samarbejdet med Ussing, ved Forstaaelse, kunde bevares.
Men Joán, der hastig havde sat sig og vilde tale, nu, alle de Folk var gaaet, spurgte Gerda:
— Hvorfor siger De aldrig Deres Mening?
— Hvordan?
— Deres Mening? gentog kun Joán.
Gerda, der bestandig sad med fremstrakt Hoved — men Skikkelsen gled ligesom ind i hendes Stol — sagde:
— Mening … jeg har vel ingen … kun saadan hvad jeg tænker …
— Tornerose, lo Fru Jespersen, med en Latter, som ikke var helt glad: Tornerose.
