447
ikke en Kat, der ta’er den Sag alvorligt. Kære Greve, vi Danske er dog, Gud være lovet, et Folk af Ironikere. Men et Parti skal naturligvis ha’e en Sag.
— Og vi andre, sagde Doktoren og lo, skal have noget at kæmpe mod …
Han lo:
— Forsvarssagen, kære Greve, mellem os sagt, hvis Forsvarssagen døde — — det vilde være et Grundskud paa selve Radikalismen.
Doktoren saá paa Joán, hvis Ansigt syntes træt eller næsten pint, og han sagde:
— Men alt det kender De naturligvis fra Deres eget, kære Fædreland? …
— Jeg har intet Fædreland, sagde Joan langsomt.
— Nej, nej, Doktoren smilede: en Mand som De bliver Kosmopolit, det er klart …
Og som den, der endelig har fundet en Ligesindet, til hvem man kan sige alt, sagde han:
— Men, kære Ven, i vort Hjem og inden vore fire Vægge er vi det vel, Gud være lovet, alle. Tiden glider dog frem, ikke sandt? og
