443
Og han vendte sig som en Vind igen — hen mod Grev Holstein:
— Men, sagde han: vi har, Herren være lovet, Vælgerne tilbage.
— Ja, sagde Erik halvhøjt: Kvæget er foreløbig paa Stald.
Det gav et lille Sæt i Doktoren, men saa fniste han:
— De ka’ s’gu ha’e Ret, sagde han og løftede sine Skuldre: Men Vælgerne er dog Vælgerne, ikke sandt? Og Vælgerne vil tale. Den jydske Bonde har sund Fornuft og den jydske Bonde er radikal.
— Det er han, sagde Kandidaten, som gik op og ned.
— Ja, skød Fru Lorentzen ind: Kandidaten er enig med Doktoren.
— De, Hr. Doktor, sagde Forstanderen og talte venligen som den, der ønsker Afslutning: kender dog næppe vor kære Befolkning som vi, der har Føling saa mangesteds. Der er én Ting, vor jydske Befolkning har — den har Tillid. For den véd, de Mænd, der styrer nu, er dens egne.
— Og de er Jyder, sagde Købmand Johan-