Side:De uden Fædreland 1906.djvu/453

Denne side er blevet korrekturlæst

439

— Gu’ er han ej, Koncertgiver.

— Det véd vi, at De er, sagde Fabrikanten, der vejede sin Guldkæde i Haanden.

— Det gamle Program, sagde Ussing til Fabrikanten: var Neutraliteten meddelt til Magterne og en Politivagt; medens Forstanderen talte om: at ganske vist ogsaa han i et saa vanskeligt Spørgsmaal (og han udtalte g’et) vilde haabe paa Læmpe; at man, hvorom han ikke tvivlede, vilde læmpeligt forberede Befolkningen.

— Forberede Folkeaanden, sagde Forstanderen: Folkeaanden, som naar den først er vakt, aldrig har svigtet her i Danmark.

Grev Holstein, der stod ret op og ned ad en Væg med Cigaretten mellem Læberne, sagde ud over Stemmerne:

— Og mens De forbereder, Hr. Forstander? Forstanderen drejede sig:

— For os, Hr. Hofjægermester, sagde han og hans Stemme skjalv lidt: har Vorherre altid haft sin Mening med vort lille Danmark.

— Den Mening var i nogle hundrede Aar: Hug en Hæl og klip en Taa.

— Det er maaske, sagde Forstanderen, hvis