438
— Men om hvad?
— Om at forsvare Fædrelandet, min Ven, sagde Erik og han smilede: det er her i Landet Politik.
Men Ussing, der talte hastigt og rød i sit Hoved, sagde, at ét burde huskes: at de Unge var opdraget i de gamle Grundsætninger.
Fru Lorentzen stansede ham ved at gentage Ordet: Grundsætning, mens Hagen blev bred over Guldkæden og hendes Øjne gik fra Kandidaten over til Fru Raabel, der var kommen frem paa Dørtrinet, hvor hun stod med den haandmalede sammenslaaet i den halvløftede Haand som en Pind.
— Men, raabte Raabel, lad os kun — lad os kun. Idag er det to hundrede Tusind til et Par blaa Bukser og imorgen marscherer vi lige ind i Fæstningen …
— Hørup er død, mine Herrer, og der er sat Præmie paa Forræderiet.
— Ja, talte han ind mod Fabrikanten, jeg er min Mening bekendt.
Tobakshandleren gik om bag Joáns Ryg og sagde grinende ned over hans Skulder, halvsagte: