Side:De uden Fædreland 1906.djvu/451

Denne side er blevet korrekturlæst

437

mens Forstanderen, der stod midt i Kredsen, sagde:

— Ja, her paa Egnen vil der jo aldrig findes Bund for Tanken om et forsvarsløst Fædreland.

— Men vi har vort gamle Program, snerrede Ussing fra en Krog.

— Et Program maa der til for dem, der vil samle, svarede Forstanderen.

Raabel gjorde en Bevægelse med Tungen, som om han havde Opstød:

— Og bagefter kan det bruges som Serviet til at aftørre Fadet.

Urmageren gryntede over sit Glas — og holdt pludselig op.

— Men vi Unge vil ikke samles om at slaa af, sagde Ussing, der stod med Hænderne i Lommen.

Men Raabel sagde:

— Aa, her i Landet er der sat Præmie for at slaa af.

Joan havde pludselig løftet sit Hoved og saá paa de raabende Herrer.

— Hvorom taler de? sagde han til Erik som En, der vaagner.

— De taler, svarede Erik.