Side:De uden Fædreland 1906.djvu/439

Denne side er blevet korrekturlæst

425

— Højskoleforstanderens?

— Ja, Forstanderen og al hans Aftapningsanstalt af Livssyn er vist ikke bedre. Og Stanken af hans Kultur-Sprit staar op gennem hele Landet …

De havde naaet Trappen. Ved det nederste Trin vendte Erik sig og han lagde sin Haand, der endnu skælvede, paa Joán Skulder:

— Naa, lille Josse, Livet er vel saadan, at En bliver glad og en anden bliver mindre glad.

— Saa var vi deroppe, sagde han og løb op ad Trappen.

— De maa da ha’e set det Hele, sagde Fru Jespersen: saa længe De blev borte.

— Ja, sagde Erik.

Men Gerda havde kun vendt sine Øjne mod Joán.

— Og Joán har Gevinsten, lo Erik og pegede paa Flaskerne.

— Men saa slukker vi, sagde han og pustede ind i den aabnede Lygte.

— Ja, hviskede Gerda, og stirrede ind mod det slukkede Lys.

— Telegrammet, sagde Fru Jespersen og tog det.