408
— Lille Stemme, sagde han: men man sagde: Skuespillerbegavelse. Men, saa var Familien imod det, naa … ja, Madame har vel sagt Dem det. Kortsagt — man blev Læge.
Dr. Raabel slog Smut med Læberne:
— Her paa Egnen.
— Tak, sagde han til Fasteren, der bød Vin rundt paa en Bakke. Da Joán intet Glas havde taget, lagde han til med et fortroligt Nik (Dr. Raabel var i det Hele en fortrolig Mand, der talte om andre og om sig selv som ti! en Medvider):
— Her i Huset skal man ta’e, hvad der bydes — fra den bagerste Kælder.
— Og sin egen Vin skal man forskrive fra Mønster, sagde han og lo. Men han vendte hastigt tilbage til sin lidt op og ned gaaende Tankegang og fortsatte om sin Bliven Læge:
— Naa, hvem véd, hvad det var godt for? Kære Herre, et lille Land med en stor Hovedstad og en mærkelig Kultur — — Kultur til en vis Grad over det Hele, for dette Bræk (og Doktoren slog med Hovedet ind mod Forstanderen) er vel ogsaa en Slags Kultur — et Land som dette, kortsagt, det bliver noget af et Driv-
