28
og stod med Hatten i Haanden: nu er hele Livet svullent.
Carol talte om sin Kone, der var syg.
— Du skulde hente Lægen, sagde Faderen.
Carol drejede paa Huen:
— Det koster tyve Gylden at faa ham over Floden, Herre, sagde han.
— Ja, det gør det jo. Naa, hvad der kan linde, kan du hente oppe hos os.
De red videre langs med Floden.
— Fa’er, sagde Joan: hvorfor har Carol saa store Sølvknapper i sin Frakke?
— Fordi han er en Rumæner, sagde Faderen.
Iwo stod paa Toften uden for sin graa Længe, midt mellem sine Svin:
— Nu er dine Svin nok snart tjenlige, sagde Faderen.
— Ja, de er, svarede Iwo.
— Saa skal du vel til Marked?
— Floden er for strid, Herre, sagde Iwo og saá hen over Svinene: En tør ikke føre dem over.
— Det kan være sandt, sagde Faderen.
Vingaardskarlen Dmeters Moder stod lidt derfra ved sin Grøftekant, i sit brogede Skørt.
