404
— Var hun ikke lykkelig?
— Tja — jeg véd ikke. Hun var jo fra Vejle, sagde Grev Holstein, som om han gav en hel Forklaring.
Og lidt efter sagde han, mens han saá ind mod Klaveret:
— Min Kone er ikke længere end fra Lauenburg, Frøken Johansen.
— Nej, jeg tror ikke — og han slog atter an paa Klaveret —: at Kærlighed er nogen Exportartikel, der egner sig til at passere Grænserne.
Gerda havde støttet Hovedet mod Klaveret, mens Erik blev ved at spille:
— Og saa har han levet i alle de fremmede Lande, sagde hun, langsomt.
— Ja, sagde Holstein og drejede sig om paa Klaverstolen:
— God Aften, Hr. Magister, nikkede han til den Halte.
— Vi sidder og grunder, Frøken Johansen og jeg — over alt det, som Menneskene véd bag efter.
— Hæ, sagde Magisteren: alting véd man først bag efter … Vi taler og véd ikke selv,
