Side:De uden Fædreland 1906.djvu/412

Denne side er blevet korrekturlæst

398

mes, har man Magten, hvor en anden maaske sidder med Viljen og Gaven.

Fru Raabels Stemme havde lydt lidt skarpere.

— Og man taler, sagde hun og skiftede Tone: og lægger Beslag paa Dem og saa vækker man vel bare Misundelse, fordi man bliver hørt (og Fru Raabel trykkede rørt og synligt begge Joáns Hænder) af den store Mand og Dagens Helt … Men, De vil fatte det: naar man lever her, kan man nok brænde efter en Forstaaende …

— Ja, sagde hun og sprang paany: det er Forstaaelsen, det skorter paa og det gør En træt mange Gange i Foreningen … for hvor der ingen Forstaaelse er, af Værdierne, mener jeg, de sande Musikværdier, De forstaar mig, hvordan skal man saa samle Tilslutning? Og her paa Egnen — fra Højskolen og det har vi jo intet at vente. De har hørt deres Sang — lad os ikke tale om det … De Folk har Interesse for det (Fru Dr. Raabel slog med den haandmalede som en tyk Grænsestreg gennem Luften) og hvad der er udover Hartmann er af det onde. Kære Mester, De forstaar, at elske