392
— Naar blot hun maa blive lykkeligere end Husets andre Børn.
— Er det Dem, Gerda? Fru Jespersen vendte sig.
Frøken Gerda stod paa Dørtærskelen og sprøjtede med sin Refraichisseur.
— Det er en Sygdom, Gerda, med Deres Sprøjten, lo Fru Jespersen.
Men Joan havde strakt Hænderne imod hende:
— Gi’er De mig en Smule?
Gerda gik langsomt frem og stænkede Eau de Cologne ned over hans Hænder.
— Nej dog, stænk ham i Ansigtet, sagde Fru Jespersen: det kan da mærkes.
Gerda løftede Flasken og den fine Regn faldt ind over Joáns Kinder.
— Tak, Tak, sagde han og saá ind i hendes lille Ansigt.
— Nej, nej, det svider i Øjnene, raabte han og han gned dem med de fugtige Hænder, saa Øjnene sved endnu mer.
— Ja, Fru Jespersen lo: men noget efter bliver de saa klare.
