379
paa selve Stedet, paa Valpladsen endnu en Gang …
Doktoren kom ikke videre …
Det var Urmageren, der dumpede ned ad Trappen.
— Ja, det er mig, sagde han og greb et Glas. Tak, sagde han til Joán: det var storartet … Men De, Hr. Hofjægermester, De er en Helt.
Han løftede sit Glas:
— For det kendt’ vi, sagde han, mens de alle lo og Doktoren vilde fortsætte:
— Om vi saa her paa Valpladsen endnu en Gang …
— Drikker for Hofjægermesteren, sagde Joán.
— Ja, den er hørt, raabte Larsen.
— Ja, for Hr. Hofjægermesteren, sagde Gerda.
— Naturligvis, sagde Doktoren, der havde trukket i sin Manchet, saa den var revet løs, mens Joán svingede sit Glas tre Gange som en Ungarer, der skriger Eljen: Erik leve, raabte han. De skreg et Leve og de stødte Glassene
