361
— Det maa Raabel, sagde Fru Jespersen.
— Ja, det ka’ Doktoren, sagde Købmanden.
Og han gik hen til den lille Dør og kaldte ud i Salen:
— Hr. Raabel, Hr. Raabel,
omtrent som kaldte han paa en af sine Kommiser.
Doktoren snurrede ind:
— Det er Verdenskunst, sagde han: Det er Verdenskunst, for den maa man bøje sig.
— Ja, sagde Johansen.
— De vil tale med Dem, og han pegede op paa Scenen.
Doktoren svirrede derop.
— Ja, min Hustru brænder, sagde han: brænder efter at takke.
— Ja, det er dumt at si’e, det er dumt at si’e, blev han ved til Joan: Men det er Verdenskunst. For den bøjer man sig.
Joán svarede:
— Vi spiller nogle Folkeviser, Hofjægermesteren og jeg, sagde han; og vi vilde bede Dem underrette Publikum.
— Hofjægermesteren?
— Ja, sagde Erik saa ynkeligt som før.
