Denne side er blevet korrekturlæst
360
— Jo, De kan, sagde Fru Jespersen.
Joán begyndte at aftale: De begyndte med den og saa tog de den.
Joán slog Akkorder an og Erik havde sat sig.
— Hva’ si’er Formanden, sagde han ynkeligt.
Men Gerda stod ved Flygelet og lo:
— Hun takker Hofjægermesteren.
— Aa, Gud hjælpe mig.
— Men saa maa vi ta’e det alvorligt, sagde han og svedte over den hele Krop og vilde dog saa gerne.
— Kom saa, sagde han, og han og Joán aftalte og fik i Orden Rækkefølgen og Gangen.
De andre snakkede.
— Hold Deres Mund, raabte Erik.
— Ja, sagde Fru Jespersen.
Akkorderne lød:
— Men hvem skal si’e det, sagde Erik midt i det.
— Si’e? Det var Fru Jespersen.
— Ja, til Publikum, snerrede Erik: det maa da si’es.
— Ja, det er rigtigt, sagde Købmanden.