Side:De uden Fædreland 1906.djvu/362

Denne side er blevet korrekturlæst

348

Joán havde læst paa Orkidéernes Kort:

— Med vor Tak. Fra Bestyrelsen.

— Hvor lille Haandskriften var og ligesom tøvende. Men hvert enkelt Bogstav smukt.

— Den er fra Bestyrelsen, snoede Hr. Jensen sig.

— Og den her fra Fru Raabel, sagde Holstein og tog tre Hyacinter, som var ombundne med et Bastbaand.

Joán stod endnu med Orkidéerne i sin Haand, da Døren gik igen:

— De sad stille, lo han til Købmanden. Men det var Frøken Gerda, som hans Øjne traf.

Men Købmand Johansen gik hen imod Joán og sagde, mens han tog hans Haand:

— Det var herligt, Tak.

Der var noget i Mandens Stemme, der fik Joáns Kinder til at sitre et Øjeblik.

— Det var dejligt, sagde Erik, der slet ikke kunde faa Stemningen af sig igen.

Købmanden og Erik begyndte at tale med hinanden, mens Joán sagde — og han havde vist sét paa hende hele Tiden —:

— Frøs De dernede, Frøken?

— Jeg? aa nej, sagde Gerda — mens hun