Side:De uden Fædreland 1906.djvu/349

Denne side er blevet korrekturlæst

335

— Nu skal jeg spille, sagde han igen.

— Men Tak, føjede han til.

Og igen gav han Hænder til alle, Stuerne rundt.

— Farvel, Hr. Bestyrer, sagde han og blev ved:

— Farvel, Farvel …

Til han var ude af Døren med Holstein.

Alle Stemmer summede bag dem.

Joán og Erik kom ned paa Gaden. Der var helt fuldt af Mandfolk og Kvindfolk med løftede Skørter — under de elektriske Lamper.

— Halløj, halløj.

En Char-à-banc svang forbi ind mod Hotellets Aabning, saa nær, at Hjulene skurede næsten Grev Eriks Ben. Men fra Vognen raabte to Damestemmer:

— Er det Dem, Hr. Hofjægermester. Godaften — Godaften.

— Godaften, Frøken Halek, raabte Grev Holstein: Vil De køre mig over.

Endnu en Vogn kørte op og den anden stansede.

Inde i Porten hørte man Olesens hæse Bas