331
— Ja, den femtende April.
Og lidt efter sagde hun og nikkede langsomt:
— Han blev skudt.
— I Skanserne? spurgte Joán og talte som hun.
— Ja, i Skansen.
Inde i Stuerne havde de ikke talt. Det var Fru Lorentzen, der begyndte at synge igen. Hendes Stemme var skær og fast. Fru Jespersen faldt i, siddende ved Siden af sin Mand. De sang begge to med Ansigterne vendt op mod Lampen.
Lidt efter lidt brød alle ind, saa Sangen steg:
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg Rod, derfra min Verden gaar,
du danske Sprog, du er min Moders Stemme,
saa sødt velsignet du mit Hjerte naar —
— Den kan jeg, hviskede Joán.
— Kender De den? sagde Gerda og hun smilede.
— Ja. Den sang min Mo’er.
Og, meget lavt, sang Joán med — kun Melodien, uden Ord:
