20
Og Ansigtet, det rørte sig ikke:
— Sover Mo’er?
Og pludselig slap han Hænderne og kunde ikke skrige, men løb, med Armene foran sig, efter Ane og faldt paa Trappen og blev liggende — mens Ane blev ved at løbe hen over Gaarden:
— Herre, Herre!
Hun svingede Armene som to svingende Hjul — forbi Hestene, der stejlede og rev sig løs fra Josef og løb:
— Herre, Herre! skreg hun ud over Markerne.
— Hvad er der, hvad er der! raabte Josef: Forbandede Ludder, hvad er der? raabte han; og han sendte en Strøm af ungarske Skældsord frem efter Ane, der skreg:
— Herre, Herre …
— Danskermær, skreg Josef, der kæmpede med Hestene, mens Halvaraberne satte ind gennem Stalden, sitrende over de skinnende Kroppe; og med Fraade om de skælvende Muler gemte de sig, ind til hinanden, rystende i Baasens Mørke.
Miss Teker løb ned ad Trappen, ned i Hal-