287
var, som hendes Øjne pludselig blot fulgte et stort Fad med Grønærter, der svingede noget underligt i Urmagerens Hænder):
— Jeg véd ikke — og hun holdt inde et Nu — ja, det er vel køn.
— Nej, ikke køn, sagde Joán og flyttede ikke sit Blik: det er mer.
— Men Forstanderen véd det, sagde Fru Jespersen og hun spurgte. Forstanderen sagde: At det var vel vanskeligt at oversætte …
— Men fager og væn, blev han ved, hedder det tiest i de gamle Viser …
— Hvor har De det fra? spurgte Fru Jespersen.
— Fager og væn, blev Forstanderen ved: det er gode og nordiske Ord om Kvinden.
— Væn, det er nærmest nydelig, sagde Doktoren der svippede ind i Samtalen og brat vendte Hovedet mod Lorentzen:
— Men hvad mener Fabrikanten? lo han.
Forstanderen citerede mange Verslinjer med „væn“, mens ogsaa Fru Lorentzen, lidt hurtigt, begyndte at tale. Hun sagde, at Ordet af Grundtvig var forklaret som yndig.
