Denne side er blevet korrekturlæst
264
— Ja gu’ er hun blevet nydelig, plumpede det ud af ham.
— Men nu maa jeg gaa, sagde Joán:
— Farvel saa længe, og Tak at Du kom.
Han havde slaaet begge sine Arme ned om Eriks Skulder, for han gik.
Erik stod i den lille Dør og raabte efter ham:
— Jeg har s’gu aldrig set Dig saa lebendig.
— Det er fordi jeg er kommen til Danmark, svarede Joán fra Salen.
— Men vil Du blive siddende dér?
— Ja, sagde Erik: her ka’ man rolig tomme en Whisky.
Joán var gaaet. Erik gik hen til Stolpen ved Scenen og trykkede paa den elektriske Knap, der kaldte Publikum ind — saa det skrattede i hele Huset.
— En Whisky, raabte han til den indsvajende Hr. Jensen.
Erik Holstein sad ene i Halvskumringen og drak, stirrende paa sine egne Ben.
— — —
