260
Ansigt syntes ved Siden af Eriks, hvis Træk var blevet svære:
— Mon? sagde han og lo igen, saa glad.
— Og jeg er blevet en gammel Proprietær, sagde Erik.
De gik ned ad Trapperne og Erik sagde, saadan langsomt:
— Men det er nu kedeligt, Du, alligevel, for der var dog saa mange Ting, vi kunde ha’e snakket om og som ikke løber saadan over Tænderne straks.
— Ja, sagde Joán og de gik videre.
Men paa én Gang vendte han sig:
— Hva’ er det for en Sorg, de har haft? spurgte han.
— Hvem?
Joán tav et Sekund, før han sagde:
— Disse Johansens.
Men da stod de paa Tærskelen til Salen og saá Frøken Gerda staa midt paa Scenen.
— Er De her, Frøken? sagde Joán med en Stemme, der klang gennem hele Rummet.
— Kun et Løb, sagde Frøken Gerda: nu gaar jeg.
