Denne side er blevet korrekturlæst
258
— Det er min Kusine, sagde Holstein.
— Faar jeg osse hende at sé? spurgte Joán, der havde taget Violinen. Buen rørte Strengene.
— Grevinden er ikke hjemme.
Joán stod og spillede og havde næsten ikke hørt det.
— Erik, sagde han, mens han blev ved at spille: Véd Du, det er Mo’ers Fødselsdag idag. Jeg tror, det er derfor, der hænder mig saa meget dejligt.
— Mon? sagde Holstein, og han lo ligesom i gamle Dage.
— Ja, sagde Joán, for her er dejligt.
Holstein havde lænet sit Hoved tilbage mod Væggen og nynnede sagte til Tonerne fra Violinen:
Fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø.
Joan blev ved at spille og Erik nynnede lidt højere.
Maanedsdag derefter
laa han i sorten Muld.
