245
Joán tav paany. Saa sagde han, som var han draget en Vej gennem uudtalte Tanker:
— Men Musik hører De?
Og som om de havde tænkt sammen, sagde Gerda, saa nøje med samme Klang:
— Ja, en Gang imellem.
Men hun skiftede pludselig Tonen:
— Det er i Musikforeningen. Men den er jo Fru Raabels.
— Fru Raabels?
— Ja, Lægens … Men ifjor spillede Hr. Green her. Det var dejligt.
— Hvem er Hr. Green? spurgte Joán.
— Det er vores første Violinist. Aa, han spillede Mendelsohn. Det var det dejligste, jeg har hørt.
Joán knipsede pludselig med sine Fingre frem i Mørket:
— Var det saa dejligt? sagde han og hun saá ikke, at han smilede.
De stod tause igen. Saa sagde Frøken Gerda med ét:
— Hvad er Josse?
Joán svarede og havde vendt sit Ansigt:
