Side:De uden Fædreland 1906.djvu/238

Denne side er blevet korrekturlæst

224

— Hvor var han da?

— Han var i Kalifornien — hun udtalte Navnet saa langt, saa det blev som saa meget fjernt — og i Shanghai.

— Der skal være meget smukt i The setlement i Shanghai, sagde Joán.

Og pludselig spurgte han:

— Hvad hedder De egenlig, Frøken?

— Hvad jeg hedder — og hun lo mens hun gjorde nogle smaa Bevægelser med sine Hænder op i Luften — jeg hedder Gerda.

— Gerda, sagde Joán og gentog det: Det er nemt at sige.

— Ja — og Gerda blev ved at lé —: og Deres Navn er der ingen, som kan sige. Vi har øvet os og øvet os paa det. Men vi vidste jo slet ikke, hvordan det skulde siges.

— Joán, sagde han: Joán, sig det.

— Joán.

— Joan, gentog Frøken Gerda.

Men han gav sig til at le:

— De siger det li’esom Ane.

Frøken Gerda lo:

— Ane, hvem er det?