Side:De uden Fædreland 1906.djvu/235

Denne side er blevet korrekturlæst

221

— Ja — og hun tøvede et Øjeblik, mens Stemmen atter skiftede — min Søster er Student.

— Og det er min Broder, sagde hun og det var, som tog hun Vejret: og saa er der ikke fler.

— Deres Broder, hvor er han? spurgte Joán.

Hun drak af sin The:

— Min Broder skal jo ha’e Forretningen … han er i Vejle.

— I Vejle, gentog Joan.

Slaaet ved hans Tonefald sagde hun, hurtigere:

— Aa ja, er der ikke dejligt i Vejle? Jeg synes, det er det dejligste Sted … saa blaat og grønt der er.

— Jeg har aldrig sét det ved Sommer, sagde Joán.

— Ja, men det skulde De … jeg kommer jo saa tit til Vejle. Træerne ved Vejle de holder sig saa længe — og der er saa blankt ved Vejle. Saa ligger vi tit i en Baad, naar vi har spist paa Munkebjerg.

Joán sagde: