220
Joán havde rejst sig, tagen af den Uro, der altid greb ham før en Koncert, naar han tænkte paa at skulle spille:
— Netop derfor, Frøken, sagde han og med et Blik rundt i Stuen lagde han til:
— Jeg vilde virkelig saa gerne spille godt her.
— Ja, saa henter jeg mig en Kop, sagde hun og gik.
Da hun var gaaet, tænkte Joán og vidste ikke selv hvorfor: de Folk maa være meget velhavende.
Da Frøkenen kom ind igen, sagde hun og pegede paa det opslagne Album:
— Det er Oldemo’er, sagde hun og det var som hendes Stemme var blevet højere eller anderledes.
— Og det, sagde Joán og fulgte Billederne, er Deres Bedstemoder.
— Ja, sagde hun og lo.
— Og det er Deres Mo’er …. og det er Deres Søster.
— Ja.
— Deres Søster studerer? Hun er Student …
