207
— Teatret er manges Tanker her i Landet, sagde Joán.
Hr. Jensen smilede:
— Ja, sagde han: og Landet er lille, saa alle kan ikke komme til. Men det ligger vel saadan i Naturen og Befolkningen er jo oplyst.
Joán stod og saá ud af Vinduet. Telefonstang efter Telefonstang strakte sig frem ad den lange Gade.
— Men vi troede jo, Herrerne blev hos Johansens, sagde Hr. Jensen som en Slags Afslutning:
— Det er jo et yndigt Hus hos Johansens … men Hr. Johansen er da osse saadan Ordfører for det Hele.
— Men Herren gaar der vel paa Visit, sagde Hr. Jensen, der endelig bekvemmede sig til at flytte sine stramtindfattede Ben henimod Døren.
Joán vendte sig. Gasovnen oste saa det stank i hele Værelset.
— Ja, sagde han uden at tænke over det.
— Vil De kalde paa min Tjener.
Hr. Jensen gik.
Joán lagde sig paa Sofaen. Det tegnede
