187
Stjerne er en Verden. Der var Plads til mange Døde fra en lille Jord ….
— Og naar De en Gang er død, sagde Joán og talte med et halvt syngende Tonefald, vil De lade et Skib opsøge Ækvator og lade Deres Aske som Støv spredes over Oceanet.
— Nej, sagde Lund.
— Ikke?
— Nej — han blev rød mod sin Vilje over den forunderlige Modsigelse, han inderst og ubevidst fornam: Nej, ligge vil jeg ved min Mo’er og hun ligger paa Langeland.
Der var gledet et Smil hen over Joán Ansigt:
— I Danmark, sagde han.
Og maaske for at komme bort fra sine egne Tanker sagde han lidt efter:
— Fruerne i Budapest er skønne, Hr. Jens Lund.
— Kvinderne, sagde han og han sparkede i Gulvet, akkurat som Australeren: jeg kender dem ikke. Naar jeg lærer dem at kende, vil jeg sandsynligvis elske dem.
— Saa vil jeg elske mange for ikke at blive kvaset af én.
