171
gaar lang Tid, for Menneskene maa have boet der længe.
Henry Collyett saá paa sine egne Støvler:
— Men, sagde han, før de australske Toner kommer op af Jorden, bliver Australere heller ikke rigtige Musikere — vel? Eller De forstaar ikke, hvad jeg mener?
Joán stirrede ud i Luften:
— Jo, Henry, sagde han uden at røre sig. Australeren slog Hælene sammen:
— Men derfor kan man jo nok blive berømt paa et Klaver, sagde han.
Han sad lidt og, stadig med Middagssamtalen i Hovedet, sagde han:
— Men man burde maaske tænke paa at ta’e København —.
— Jeg har aldrig spillet i Danmark, sagde Joán, der sad som før.
— Hm, det var da underligt, naar De er en Halvdansker.
Der gik et Øjeblik. Saa sagde Joán:
— Det vilde jeg altid gøre — tilsidst.
Henry Collyett sparkede igen med sine Sportsben og, mens hans Tanker løb, sagde han og var ved Fotograferingen:
