Denne side er blevet korrekturlæst
170
— Ja.
— Men Roy er en storartet Tegner.
— Ja.
— Han vilde kunne leve af det.
— Det kunde han sikkert.
Australeren blev ved at sparke:
— Véd De, hvad jeg tænkte paa, mens vi spiste?
— Nej.
— At De skulde egenlig sidde ved de andres Bord.
— Hvorfor?
— Jo, sagde Australeren, for De er jo dog en Greve — skønt De spiller.
Joan stirrede kun frem for sig.
Saa sagde han:
— Der var vel heller ikke Plads mere.
Alle Samtalestumper fra Middagen flød omkring i Henry Collyetts vimse Hoved. Og idet han atter tænkte paa Jean Roy og det, han havde sagt om de sydfranske Viser, der sang indeni ham, sagde han:
— Men Australien vil ogsaa en Gang faa sin Musik … Musik vokser op af Jorden — af Jorden op i Menneskene, ikke? Men der
