161
Henry Collyett vendte Ansigtet mod Mme de Stein og var paa én Gang holdt op at le:
— Men er det sandt, sagde han: jeg har nu altid hørt, at man skal tage København lige før Amerika.
— Det er Prøjsere, sagde Ministeren og bøjede sig frem mod Jean Roy, pegende paa en Karikatur, hvor en Række Mandfolk i éns Trit og éns Skrud, med éns Ryg og éns Skæg marscherede efter Næsen som paa en uhørlig Tælling.
Cellisten fra Nordtyskland lo ad en Tegning, der hed Bachbegejstring, og hvor en Logerand af gabende Gentlemen applauderede Hr. Borwick, der spillede saa henaandet, at hans Fingre slet ikke berørte Tangenterne.
Men Jean Roy sagde:
— I Virkeligheden beundrer jeg Tyskerne.
— Uden Blindhed, sagde Ministeren med et Smil.
— Det er saa let at være seende, sagde Jean Roy, til en vis Grad seende, naar man sér alting fra et Hotelvindu.
— Er det ikke rigtigt, Ujházy, blev han ved og han vendte Ansigtet mod Joán: Vi, der
Herman Bang.
11
