Side:De uden Fædreland 1906.djvu/133

Denne side er blevet korrekturlæst

119

— Hvor Hvid du er, Joán. Der vil intet ske. Det Kortvarige er dødt.

— Gaar du hjem? sagde han, da Joán havde vendt sig.

— Ja, sagde Joán og han gik, mens Inderen bøjede Hovedet som før.

Men pludselig kaldte Chira:

— Joán, Joán.

— Hvad vil du?

Inderen havde rejst sig og tog Joán Ujházys Hænder:

— Jeg har talt. Hvorfor vil du ikke tale? Maaske vilde Asiaten forstaa dig.

Joán lukkede sine Øjenlaag over to Taarer og slap den unge Inders fine og gule Hænder:

— Nej, sagde han: heller ikke du.

Og han gik bort.

Da Joán kom hjem og ind i Spisestuen, sad Kostgængerne allerede ved Middagsbordet. Joán satte sig paa sin Plads ved Siden af Erik Holstein. Erik sad og virrede med sit Hoved:

— Hvor er Aponyi? sagde han og saá over paa Josefs tomme Kuvert, mens han blev ved