104
Harald sagde og talte halvsagte:
— Men der er nu ingen Steder saa mange Flag som i Bergen — den syttende Maj.
Eriks Øjne syntes større og violblaa, i det let opadvendte hvide Ansigt, mens han sagde:
— Det er osse pænt om Sommeren hjemme paa Gaarden, naar vi er ude med Yachten og Matrosen sænker Flaget lige naar Solen gaar ned og vi maa ta’ Huerne af, for det vil „Greven“ ha'e . . Saa har man Taasinge lige for sig og der er saa stille, mens Flaget falder …. Det er nydeligt …
Erik tav og der blev stille igen, mens Joán havde sænket sit Hoved.
Der lød en skingrende Klokke gennem Huset, og med et „Saa“ røg Harald op fra Sengen:
— Der er Straffetime i Tysk, sagde han.
— Naar det? spurgte Holstein, der endnu laa paa Sengen.
— Otte og tre Kvart — med Stile, sagde Harald, der var ved Døren. Men der vendte han sig.
— Jo, det hænger bra’, sagde han og vinkede til sit Flag, før han løb.
