Side:De uden Fædreland 1906.djvu/112

Denne side er blevet korrekturlæst

98

alligevel, hvad er det for Træer … Nej, i Algier er der Palmer.

— Har De ogsaa været i Algier, sagde Joán.

— Om jeg har — og den unge Mand talte pludseligt ligesom med et Smæld, stolt som alle Parisere, der har set et Fremmedland —: jeg var der i otte Maaneder.

— Det var længe.

Gartneren stod og saá paa sine Palmer:

— Men, sagde han: Man skulde nu aldrig flytte saadanne Træer fra den Jord, hvor de hører til. Alting skulde blive, hvor det hører hjemme.

— Det er sandt, sagde Joán, og den unge Gartner flyttede pludselig sine Øjne ved noget i hans Stemme og sagde:

— Hva’ for Træer vokser der i Herrens Fædreland?

— Mit Land, sagde Joán, mit Land det er saa langt herfra.

Og Gartneren hilste ham igen:

— Farvel, monsieur, sagde han.

Joán gik ud af Porten og over Gaden ind i Kostskolens Hus. Klasseværelserne var tomme