Denne side er blevet korrekturlæst
Luxembourgs Have var deres Have hos Hr. Dupierre.
Joán gik derind i Middagsstunden og satte sig under Træerne. Der var stille endnu og Duerne kurrede paa Dronningernes Stenkroner, mens hvide Børn fra Bassinernes Kant satte Skibe ud at sejle under Solen, og Bonnerne sad, ranke, med deres stille Ansigter, rundt i Skyggen. Men lidt efter lidt brød Studenterne ind i Flokke, der pludrede og snakkede og blandede deres Maal — og de fra den engelske Skole kom og de fra Akademierne. De var i Uniform.
Joán sad ene. Men Menneskenes Ansigter kendte han fra Dag til Dag.
De skilte sig ud fra hverandre, og to og to gik de og talte under Træerne.
De to var Grækere, jo, Joan havde hørt
