90
— Kom, vi skal hjem.
De stod op paa deres Heste og red tause, indtil Faderen sagde, som sluttede han en lang og hemmelig Tankegang:
— Men nu skal du jo herfra.
Joán svarede ikke. Hans Strube skjalv, i Ryk, bag den høje Flip.
Faderen talte igen og sagde, mens han saá frem over Hestens Hoved:
— Og i Frankrig er man venlig mod de Fremmede.
Joán holdt saa fast om Tømmerne, og sagte sagde han:
— Fa’r, hvor rejser du hen — i Vinter?
Det var, som Faderen ikke havde hørt det. Han tav et Nu. Men saa sagde han:
— Nu bli’er jeg; nu er jeg vendt tilbage —
— tilbage her, sagde han.
Joán havde aldrig hørt sin Fader stamme saadan, og han vilde gribe om hans Arm og gjorde det ikke og hans Haand faldt ned.
Men paa én Gang, mens pludselig en Flod af Blod flød op mod hans Hals, sagde han — og hans Stemme klang, som udpressede han Ordene:
