87
De lagde til ved Byens Bro.
— Gaa saa hjem, sagde Joán til Ane.
Hun turde ikke svare.
Joán gik saa fast med højtbaaren Nakke.
Han gik hen over Pladsen og aabnede Kirkegaardens Laage. Der var mørkt i Kirken, men han saá det ikke og Vejen kendte han. Én efter én tog han, med kolde Hænder og mens han saá de Hellige ind i de malede Ansigter, Blomsterkostene bort fra de døde Altre.
Saa gik han hjem.
— Hvor længe I blev borte, sagde Hr. Christopulos, der vilde sé, om Joán vilde tale om alt det, som Ane allerede havde fortalt.
— Ja, sagde Joán blot og satte sig hen.
Han sagde ikke mer. Men paa én Gang løftede han Ansigtet og saá over paa Hr. Christopulos:
— Er vi egentlig rige? sagde han.
Hr. Christopulos blev helt forbavset:
— Ja, sagde han: I er rige.
— Meget rige? spurgte Joán igen.
— Ja, I er meget rige.
— Naa, sagde Joan og talte ikke mer.
— — —
