og er nu — indtil jeg belæres om noget bedre — blevet stående ved den Opfattelse, at den er Udslag af en ved sympathisk Smitte forplantet, sygelig Sindstilstand, en epidemisk artistisk Ophidselses-Psykose, hvis Udbredning er påskyndet ved en med stor Dygtighed og Fanatisme ledet Agitation. Hvad der taler for min Opfattelses Rigtighed er, at den bringer Løsningen af en Mængde Gåder, som Dysmorphisternes Kunst, Handlinger og Udtalelser rummer. Ud fra Hypothesen om en sygelig Sindstilstand forstår man Fremstillingen af den ovenfor nævnte enøjede og halvmundede Dame; — man forstår, at den unge norske Kunstner, der malede Hr. Eydes Portræt, skar ham over på tværs omtrent i Højde med Flipperne og gav ham hans således frigjorte Hoved under Armen; man forstår, at Granskningen af de ti Bud hos Maleren fremkalder en Sjælstilstand, der finder sit naturlige kunstneriske Udtryk i et på nogle farvede Træplader anbragt Lirekasse-Sving; man forstår, at Husene på Carl Mense's »Flodlandskab« hælder snart 45° til venstre snart lige så meget til højre, og at Landskabsmaleriers og Søstykkers Kunstværdi bedst bedømmes, når de ophænges således at Trætoppene og Mastetoppene peger ind mod Jordens Centrum; man forstår, at just hun, den dejligste blandt de skjønne, Sejrherreinden fra Idabjerget, den gyldne Aphrodite — at just hun fremstilles som et ualmindelig hæsligt tyklåret Fruentimmer, der ved sin blotte Tilsynekomst jager alle Eroter på vild Flugt; man finder det forklarligt, at der står »(Sporvogne)« efter Komposition N. 211 på Kunstnernes Efterårsudstilling, og man begriber, at en Fordybelse i Greco's Værker anbefales som Middel til Forståelse af Lundstrøms og Rudes Billeder — som »Vejen til Expressionismens Paradis«.
Medens der næppe med Rette kan rejses Tvivl om Dysmorphismens sygelige Karakter, er Forholdet jo et andet, når Talen er om den moderne Teknik med
