lige så godt som de. Vi véd, at de unge Kunstnere ikke vil være Kodak'er, ja end ikke Fotografer; vi véd, at de ikke er så fattige i Aanden, at de behøver at efterligne Naturen; de vil ikke lave Afbildninger men skabe Billeder; vi véd, at Gjenstanden kun skal være Billedets Element uden tillige at være dets Mening; vi véd, at Expressionister ikke som de gamle Mestre, hvis »Afbildninger« fylder vore Musæer, ser på Omverdenen, med Legemets Øjne, — de ser tvertimod med Aandens; vi kjender Modsætningen mellem Udtrykket indenfra og Indtrykket udenfra samt Forskjellen mellem den visuelle Realitet, med hvilken man nøjedes i gamle Dage og den højere, som man nu skal søge uden småligt Hensyn til, hvad man ser. Vi kan følge hele denne Tankegang, også når vi ikke kan tiltræde eller billige den. Vi kan ligeledes forstå, hvad der menes med den Øjenmusik, som den såkaldte »rene Malerkunst« vil fremtrylle. Hvad vi beder de fjorten sagkyndige Mænd om, der har sagt god for Expressionisternes kunstneriske Bestræbelser, er dette: Giv os en efter vort Dannelsestrin afpasset Forklaring af Dysmorphismen! Og end ikke det forlanger vi; vi vil nøjes med mindre; vi vil forskåne Eder for at gjentage de tåbelige Ord, at på et Maleri er det morphologiske Intet, det koloristiske Alt. — Lad os da lade Maleriet i Fred, og forklar os Meningen med Dysmorphismen i Plastik og Grafik.
Dysmorphismen i Plastik og Grafik!
Her er Rhodos! her skal I springe!
Det drejer sig jo ikke om at vinde os for den nye Kunst, men om at gjøre os forståeligt, hvad denne begejstrede Given sig hen i Forvrængning, Vanskabelse og Misdannelse af Mennesker, Dyr, Planter og livløse Gjenstande, betyder.
Jeg har længe søgt både boglig og mundtlig Vejledning til Forståelse af den dysmorphistiske Kunst
