Side:De nyeste Kunstretninger og smitsomme Sindslidelser.djvu/13

Denne side er valideret


om dette Emne indeholder Vidnesbyrd nok derom. At heller ikke de dèr gjengivne Fremstillinger af åndeligt og legemligt deforme Væsner har noget med Dysmorphismen som Kunstretning at gjøre, er en Selvfølge.

Udenfor Dysmorphismens Ramme falder ligeledes Anvendelsen af Sygdomstilstande i Satirens og Karikaturens Tjeneste eller i dekorative Øjemed. Stødet til Affattelsen af Charcot og Richer's Les difformes et les malades dans l'art (Paris 1889) blev just givet af en grotesk Maske på den venetianske Kirke St. Maria formosa, i hvilken Charcot mente at gjenkende et Sygdomsbillede (Hemispasmus glosso-labialis hystericus), over hvilket han kort iforvejen havde holdt klinisk Forelæsning; De ser her Masken og Patienten ved Siden af hinanden. Et Exempel på en Sygdom, der ofte anvendes i Satirens Tjeneste, er Fedtsygen (Obesitas), om hvilken man har sagt, at den har tre Stadier: Først bliver Patienten misundt på Grund af sin Trivelighed, derpå til Latter for sin Uformelighed, slutteligt ynket for sine Lidelser; det er det andet Stadium, som er et taknemligt Emne for den muntre Kunstner. Charcot falder formeligt i Henrykkelse ved Synet af en lille Tanagra-Figur i Louvre, der forestiller en gammel, fed og nøgen Kvinde. Vi er vante til at se dem lige så gode ja endnu langt bedre her hjemme, hvor en af vore betydeligste Kunstnere formelig har kastet sin Kærlighed på den pathologiske Fedme: Kai Nielsen tumler jo sine fedtsyge Koner og Kællinger med samme overlegne pg aldrig trættede Fantasi som François Boucher sine mere velskabte Nymfer og Hyrdinder, og Degas sine små Balletdamer.

Et fjerde Forhold, der ikke må forvexles med Dysmorphismen som Kunstretning belyses af Billedet S. 10. Når man ser disse gjennemført vanskabte Hoveder kunde