EDVARD BRANDES
velklædte mere materielt anlagte og mere erfarne ven, Tage Schrøder, og Johans hustru Margrete, passelig klog, passelig smuk, passelig forfængelig og passelig sanselig, men fremfor alt lad — skildrede med solid kjendskab og godt humør. Det hele forhold ordner sig efterhånden på bedste måde, idet Johan vandrer sin gang gjennem politikens krogveie, hvor han ofte snubler, mens de to andre finder hverandre, og Tage, uden vanskelighed og uden skandale, velvillig erstatter fru Margrete gemalens mangel på omsorg. Der kan ikke findes en mere velindrettet menage. Her som i sine skuespil har Brandes ramt den kjøbenhavnske borgerstands typer ganske fortræffelig.
Edvard Brandes’ kritiske virksomhed har været særdeles omfattende. I hans teateranmeldelser er nedlagt et stort fond af viden og teatererfaring, han har en sikker og omhyggelig udviklet smag og et sundt omdømme. Hans studier over det Holbergske repertoire viser hans høie kunstneriske kultur og hans store pietet for virkelig værdifulde traditioner. Han kjender sin Holberg tilbunds, og man forstår, at Holbergs klare ånd har talt til hans hjerte. I det hele taget har Brandes ydet værdifulde bidrag til den danske teaters historie. Han har tegnet en række levende portrætter af scenens kunstnere, som er af desto større interesse, fordi indtrykkene intetsteds forflygtiges hurtigere end just på dette åndsområde.
I sine litteraturanmeldelser er Brandes klar, fyndig, ofte vittig, undertiden lidt stereotyp. Og det hænder, som nu nylig ligeoverfor et storverk af Knut Hamsun, at han stanser uforstående op, — der er lande i poesien, hvor hans kloge kritik blir rådvild.
— 56 —
