JOHANNES V. JENSEN
Gustav Trolle, den svenske erkebiskop, og Jens Andersen, der er i badstuebad sammen med kong Christian. Vi oplever et vinterfelttog i Sverig og det stockholmske blodbad. Vi er vidne til Christian II’s fald, — til hans fortvilelses nat, da han rådløs drager frem og tilbage med færgen mellem Jylland og Fyen.
I tredie bog er vinteren kommet, for kong Christian og for Mikkel Thøgersen. Det er her, vi er tilskuere ved bondekrigen i Jylland: bønderne „plejler“ herremændene, til de selv må bukke under for Johan Rantzau og hans samlede hær af herremænd og landsknegte. Siden lever vi med kong Christian og Mikkel Thøgersen og den gamle Jakob Spillemand og Mikkels datterdatter, den lille døvstumme Ide, på Sønderborg slot. Herunder gjør Mikkel Thøgersen sin sidste reise, til Lübeck, i ærinde for kongen, til mester Zakarias, vismand og heksekunstner. Vi belurer mester Zakarias, mens han pusler i sit laboratorium og fremviser sit medium, vidunderbarnet Carolus, som opbevares i en klokke, befriet for sin hjernekasse, så hjernen kan udvide sig frit. Vi er tilstede ved den højtidelige begivenhed, da Zakarias og Carolus blir brændte, vi bivåner den største af alle folkeforlystelser i det 16de århundrede. Og tilsidst ser vi kongen og Mikkel ligge og underholde hverandre i søvnløse nætter med fredeligt snak. Til Mikkel dør, og kongen sidder sorgtung tilbage og ser på Mikkels stivnede ansigt.
Mikkel Thøgersen er bogens merkelige helt, en mand med umættelig brynde til livet. Han går der først som den unge dårlige student i Kjøbenhavn, en bondegut fra Limfjorden, som har helt
— 167 —
