SVINGNINGER OG STEMNINGER
Brandes’ studier bragte ham efterhånden i intim berørelse med andre åndsretninger end dem, der havde bestemt hans første ungdomsindtryk. I det europæiske åndsliv væbner i disse år den moderne naturvidenskab en kraftig reaktion mod de spekulative systemer og mod en overfladisk og sødladen idealisme i kunsten. Og i det land, hvis kultur har været den mest bestemmende for Europas litterære udvikling, i Frankrige, blomstrer en ny digtning, som endnu ikke var videre kjendt i Brandes’ hjemland. Flauberts mægtige koloristiske begavelse og djerve menneskeskildring, brødrene Goncourts nervøst smidige, skiftende, mangefarvede kunst havde ledet den franske litteratur ind i nye spor. Samtidig gjennemfører Taine i litteraturhistorien, i kritiken en metode, der er helt i den moderne naturvidenskabs aand.
Hos Brandes, den unge lydhøre og rigt begavede forsker, hvis vældige videbegjærlighed snart førte ham i berørelse med alle merkeligere foreteelser i Europas åndsliv, fandt de nye kulturfænomener åben forståelse. Det er fra først af mere' ved sit kjendtskab til moderne tænkning end til moderne digtning, at Brandes kommer til at bli litterær reformator. Han beskjæftiger sig i midten af seksti-aarene navnlig med nyere filosofi. Fra denne tid har vi hans verk: „Dualismen i vor nyeste filosofi“ (1866). Han bevæger sig, som han selv har sagt, efterhånden over fra en æstetisk-metafysisk til en positivistisk verdensanskuelse.
Imidlertid ser vi, at hans interesse for kunstneriske fænomener er i sterk udvikling.
1870 udkom hans „Kritiker og portræter“.
— 4 —
