JOHANNES JØRGENSEN.
han skylder sin kunstneriske opdragelse, at de er „gemenhedens advokater“.
— Joh.s Jørgensen har samlet mange rariteter på sin vandring fra Huysmans’ artistisk-medicinske laboratorium til sydens klostre, hvis gamle inskriptioner rummer så mangen forunderlig visdom. Ligesom for år tilbage Des Esseintes’ recepter øvede en troldomsagtig indflydelse på hans nerver, således har senere de gamle runer over en klosterport havt den samme virkning. Jeg har stødt paa en sådan inskription, som jeg skjænker ham. Den er taget fra nogle gamle rejsebreve[1] og lyder i vedkommende forfatters oversættelse saaledes:
Til legemets timelige og sjælens evige vel tag
af troens rødder, renhedens liljer, kjærlighedens roser,
håbets blomster, sønderknuselsens absinth, ydmyghedens violer,
så meget som muligt lige dele.
Det blandes med bekjendelsens sirup,
stødes i samvittighedens morter, opløses i tårevand,
koges i anfægtelsens ild og deraf laves en drik;
tag ind af denne morgen og aften.
— — Det forekommer mig, at denne recept medtager alt, hvad man med rimelighed kan forlange. Man gjenkjender straks visse af de processer, som ikke få af den moderne tids digtere har gjennemgået: — sønderknuselsens absinth, der blandes med bekjendelsens sirup og opløses i tårevand; der er jo også de læsere, som ikke
- ↑ C. G. Bugge i tidsskriftet „Fra Udlandet“ 1861, I. side 98.
— 136 —
