KARL LARSEN
kritiske Jørgensen kan bruge ordet, som da ved given lejlighed kan komme frem i Brodersens bevidsthed med en tydelig — og let beundrende — erindring om, hvorfra det stammer. Hvis derimod Brodersen havde været f. eks. i sterkt sindsoprør, da han i tågen gik hen ad Fiolstræde, kunde der fra hans hjertets dyb være kommen andre sjældent opdukkende gloser frem, som vilde have været påvirkede af højtidelig, måske bibelsk eller anden bevæget litterær stil, således som han fra skolen eller gennem stumper af litteratur var stødt på dem.
Ved hvad jeg lod passere igennem to småborgerfamiliers hjerne og hjerte ønskede jeg at fremstille knappe livsvilkår, en ejendommelig — og hyggelig — fjernhed fra at spille nogen rolle i det store, bestemmende samfundsliv, sterk afhængighed af barndommens opdragelse, naiv optagen af alle mulige brokker og stumper kultur, uregelmæssige tilbøjeligheders kamp med et enkelt formet og stille ordnet småborgerliv, en resignation, der lader sig trøste ved at opforgylde livet med en beniciaglans, som et højere kulturlag vilde gennemskue o. s. fr. Og „ruden“ ud til den store verden, det, som giver denne skildring af noget ganske specifik, den tone af almen gyldighed, som først rigtig hæver alt det særlige frem, ligger i den lille fru Brodersens evne til at kunne trykke øinene i for alt det bitre, tunge og smudsige i livet og flygte over i et fantasiens rige.“
— Karl Larsens ægte videnskabelige interesse for det psykologiske experiment fejrede nylig en smuk triumf i hans to bøger, „En kvindes skriftemål“ og „Hvi ser du skæven“. Det er i virkelig-
— 103 —
